Boller opskrift
8 personer
30 min.
10 min.
Brugernes bedømmelser:
Beskrivelse
Disse boller kalder vi hos os for SFO boller. Årsagen er, at opskriften stammer fra børnenes SFO og udmærker sig ved at den er simpel og hurtig at lave med kun begrænset hævetid. Det er måske ikke de mest sunde boller men til gengæld smager de fantastisk.
Ingredienser
- 50 gram gær
- 4 dl mælk
- 6 tsk. sukker
- 1 tsk salt
- 800 gram hvedemel
- 1 dl olie
- 1 æg til pensling
Sådan gør du
1
Mælken lunes til håndtemperatur og gæren opløses heri.
2
Tilsæt salt, sukker, olie og hvedemel (lidt af gangen)
3
Saml dejen og ælt den i et par minutter til den ikke længere klistrer på fingrene.
4
Læg et viskestykke over dejen og lad den hæve i 20-40 minutter.
5
Form ca. 16 pæne boller og lad dem igen hæve i ca. 10 minutter.
6
Pensl med æg og bag bollerne i ca. 10-12 minutter ved 225 grader