Daim islagkage opskrift

10 personer
20 min.
45 min.Brugernes bedømmelser:


Beskrivelse
Er du vild med Daim, så bør du helt sikkert prøve vores opskrift på Daim?islagkage. Den sprøde nøddebund og den cremede is med knasende Daim gør kagen både nem og hurtig at lave – og uimodståeligt god.
Ingredienser
- Bunden
- 3 æggehvider
- 150 gram sukker
- 150 gram mandler
Isen- 5 æggeblommer
- 125 gram sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 5 dl piskefløde
- 3 dobbelt Daim
Sådan gør du
1
Æg deles i hvider og blommer i hver sin skål. Da der skal bruges flere blommer end hvider, så skal de overskydende hvider blot kasseres.
2
Æggehviderne tilsat sukker piskes til en tyk æggemasse.
3
Mandler blendes og røres i æggemassen.
4
Bagepapir lægges i bunden af en rund springform (ca. 28 cm diameter). Æggemassen hældes i springformen og bages i ovenen ved 175 grader i ca. 45 minutter.
5
Når bunden er færdigbagt tages den ud af ovnen og sættes til afkøling. Imens laves isen. Start med at piske æggeblommer, sukker og vaniljesukker til en tyk æggesnaps.
6
Hak Daim i fine stykker og tilsæt dem til æggemassen. Gem en lille smule af Daimen til pynt til serveringen.
7
Pisk fløden til flødeskum og vend æggemassen heri.
8
Hæld isen ovenpå den afkølede bund i springformen, overdæk med staniol og sæt springformen i fryseren.
9
Tag isen ud ca. ½ time før servering og pynt med resten af den hakkede Daim chokolade. Alternativt pynt med friske frugter.