Kylling i baconsvøb med tilbehør opskrift
4 personer
10 min.
50 min.
Brugernes bedømmelser:
Beskrivelse
Nem og lækker aftensmad som passer sig selv i ovnen.
Ingredienser
- 400 gram kyllingfilet
- 1 pk bacon i skiver
- 1 kg kartofler
- 3 store gulerødder
- 1 peberfrugt
- 1 stort løg
- 1 grøntsagsbouillion terning
- 1 dl Olie
- Salt
Sådan gør du
1
Kyllingen skæres i 6-8 lige store stykker. En baconskive vikles om hvert stykke. Kyllingestykkerne placeres herefter midt i et stort ovnfast fad eller bradepande.
2
Kartofler og grøntsager skæres i grove stykker og placeres rundt om kyllingen i fadet.
3
Olie og salt tilsættes grøntsagerne, som herefter vendes rundt, så olien er fordelt på alle stykker.
4
Fadet sættes i ovnen i 20 minutter ved 200 grader varmluft. Herefter tilsættes ca. 1 dl. vand og boullionterningen og der røres rundt i grøntsagerne. Fadet sættes retur i ovnen i yderligere 40 minutter. Herefter er retten klar til servering.