Mini calzone pizzaer opskrift

4 personer
20 min.
20 min.Brugernes bedømmelser:


Beskrivelse
Calzone er en indbagt pizza som smager super godt. De små calzone pizza er desuden særdeles velegnet til madpakken dagen efter - hvis der mod forventning skulle være nogen til overs. Så overvej at lave dobbelt portion.
Ingredienser
- Tomatsauce:
- 1 revet løg
- 1 fed hvidløg
- 1 dåse hakkede tomater
- Oregano
- Salt
- Pizzadej:
- 25 gram gær (½ pakke)
- 3 dl lunken vand
- 1 tsk salt
- 200 gram durummel
- 200-250 gram hvedemel
- Pizzafyld:
- 250 gram champignon i skiver
- 200 gram revet mozzarella ost
- 200 gram skinke i strimler
Sådan gør du
1
Start med at lave saucen, ved at svitse hvidløg og løg i en gryde med lidt olie.
2
Hæld tomaterne i gryden - blend dem evt. med en stavblender, hvis du vil undgå tomatklumper i saucen.
3
Tilsæt oregano og salt, og lad det småkoge i ca. 5 minutter.
4
I en stor skål opløses gæren i vandet. Tilsæt derefter de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen til den er glat og slipper fingrene.
5
Del dejen i 8 stykker. Rul dejen ud i en cirkel på cirka 10 cm i diameter på et melstrøet bord.
6
Smør en spiseskefuld tomatsauce ud i midten på hver pizza. Fordel derefter champignon, ost og skinke.
7
Fold dejen op om fyldet og tryk dem let sammen langs kanten. Læg calzonerne på en bageplade med bagepapir og bag dem midt i ovnen ved 250 grader i 6-8 minutter.
8
Server resten af tomatsaucen sammen med pizzaerne.