Roastbeef opskrift
6 personer
5 min.
50 min.
Brugernes bedømmelser:
Beskrivelse
Roastbeef er et lækkert stykke oksekød, som tit kan købes på tilbud til under 100 kr. Så den kan serveres både som hverdagsmad eller som lækker gæstemad. Endelig er det et stykke kød som kan bruges som pålæg dagen efter på et stykke rugbrød med masser af remoulade, syltede agurker og revet peberrod.
Ingredienser
- Roastbeef 800-1000 g
- 3-4 fed hvidløg
- Salt og peber
- Fedtstof til stegning
Sådan gør du
1
Tag stegen ud af køleskabet i god tid - gerne en time før, så den opnår stuetemperatur.
2
Dub stegen tør med et stykke køkkenrulle.
3
Krydr stegen med salt og rigeligt med groft kværnet peber.
4
Varm fedtstof på en pande og tilsæt hvidløg hakket i grove stykker. Brun derefter stegen på panden i et par minutter.
5
Placer stegen i et ovnfast fad og hæld den overskydende fedtstof/hvidløgsblanding over.
6
Steg i ovnen ved 175 grader til stegen får en centrumtemperatur på 55 grader. Tag derefter stegen ud af ovnen og lad den hvile i mindst 10 minutter inden den skæres i tynde skiver som straks serveres.